Vi udvider vores forretningsorienterede Data Science & AI Modelling-team i Trygs privatforretning. Derfor søger vi nye kollegaer med baggrund som Data Scientist, Machine Learning Engineer eller Softwareudvikler. Vi leder efter personer med stærke kompetencer inden for modellering, machine learning, data og softwareudvikling, som også har lyst til et tæt samarbejde med forretningen omkring udvikling, implementering og anvendelse af vores modeller for at optimere salg og styrke fastholdelsen af vores kunder.
Om rollen | Understøt kunderejsen i Tryg
I din nye rolle, vil du sammen med teamet udvikle full-stack løsninger, der typisk baserer sig på moderne anvendt statistik og machine learning-algoritmer. Du vil få berøring med flere dele af værdikæden, herunder at identificere behov, bygge business cases, etablere datagrundlag, modellere, implementere, monitorere og lave effektmålinger.
Mere konkret vil du og teamet arbejde med:
Uanset din baggrund, får du mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i en retning, hvor de skaber størst forretningsværdi og dine kompetencer udnyttes på bedste vis. Vi mener nemlig, at de bedste løsninger opstår i tæt samarbejde med forretningen. Derfor er en vigtig del af jobbet også at kommunikere direkte med stakeholders i forretningen for at forstå deres processer og udfordringer, så du kan hjælpe med at yde effektiv beslutningsstøtte og understøtte den gode kundeoplevelse.
Vores tech-stack inkluderer en række forskellige teknologier, som du vil arbejde med, heriblandt:
Output fra vores løsninger distribueres typisk til produktionssystemer via web services. Vores analytiske platform er under løbende udvikling, hvilket betyder, at du skal være parat til at håndtere udfordringer inden for data, værktøjer og infrastruktur. Vi er dog godt på vej i den rigtige retning og ser frem til at fortsætte denne udvikling med din hjælp.
Om dig | Kompetent, erfaren og forretningsorienteret
Din baggrund kan både være som Data Scientist med erfaring i at bygge machine learning-applikationer i en forretningskontekst, eller som Machine Learning Engineer eller Softwareudvikler med erfaring inden for data science området. Det vigtigste er, at du trives med forretningsdialog og besidder gode kommunikationskompetencer, så du kan formidle dine idéer og sikre en god forståelse mellem analyse og forretning. Derudover, har du en interesse i Trygs forretning, systemer og processer, da det kræver et godt domænekendskab for at kunne levere værdiskabende modeller og løsninger.
Vi forventer, at du har:
Derudover er det en fordel, hvis du har:
Da vi er ved at udvide teamet, har vi mulighed for at være fleksible med sammensætningen af kompetencer og profiler i teamet, så uddyb gerne hvilken del af profilen du brænder for og kan bidrage med.
Om os | Et stærkt analysemiljø
Du bliver en del af vores Data Science & AI Modelling-team, som er placeret tæt på forretningen i Technical Excellence i Trygs privatforretning. Foruden Data Science & AI Modelling består Technical Excellence af vores Portfolio Management- og Pricing teams, hvor vi har mange års erfaring med at arbejde med data og modeller i en forretningskontekst. Derudover bliver du en del af et stærkt fagligt netværk på tværs af Trygs forretningsområder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Technical Excellence, Bjørn Sandqvist på bjoern.sandqvist@tryg.dk eller +45 21753879, eller leder af Data Science & AI Modelling afdelingen, Tobias Sommer Thune på tobias.thune@tryg.dk. Vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt, da vi afslutter rekrutteringsprocessen, når de rette kandidater er fundet.
Ansøgningsfrist: 18. april 2025.